

HØST ved SUNDET
Glæd dig til et uforglemmelig efterår i Svendborg, hvor naturen i Det Sydfynske Øhav viser sig fra sin smukkeste side. De farverige skove, rolige kyster og unikke vandreruter gør Sydfyn til det ideelle sted for både aktive udflugter og afslappende stunder.
Tag på vandretur gennem efterårets betagende landskaber, kombiner oplevelserne i naturen med spændende kulturoplevelser i byen, og smag på Sydfyns gastronomi på de mange hyggelige caféer og restauranter.
Oplev naturens gyldne farver
Kobl af i Svendborg, hvor UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav byder på smukke naturoplevelser. Brug Svendborg som din base for vandreture, cykelture og aktiviteter på havet. Nyd sensommerens bløde lys, skovenes gyldne nuancer og de rolige solnedgange over det idylliske øhav. Nyd roen gennem lydvandringer, der tager dig med rundt i naturen.
Efterårsstemning i handelsbyen
Tag en efterårstur gennem gågaden i Svendborg, hvor butikker, caféer og specialforretninger ligger side om side. Den hyggelige stemning gør shoppeturen til en oplevelse i sig selv. Her finder du alt fra lokale delikatesser til mode og unikke gaver.
Kulturoplevelser i HØSTtiden
I Svendborg er der kort vej fra den ene kulturoplevelse til den næste. Efteråret giver byen en særlig stemning, hvor kunst, musik, film og teater står side om side. Gå på opdagelse i kulturen, nyd den sydfynske atmosfære, og lad dig inspirere under dit efterårsbesøg i Svendborg.
Det må du ikke gå glip af
Smagen af HØST ved Sundet
Svendborgs madscene er både dynamisk og mangfoldig, også i efteråret, hvor den nyder godt af lokale råvarer. Byen tilbyder et bredt udvalg af spisesteder, fra traditionelle danske retter til store gastronomiske oplevelser. Mange restauranter og caféer samarbejder med lokale producenter for at sikre friske, sæsonbetingede ingredienser, hvilket giver en autentisk smagsoplevelse.
Hvor skal du sove?
Tag en afstikker fra Svendborg
Svendborg er indgangsporten til hele Det Sydfynske Øhav, og samtidig kommer du nemt og hurtigt rundt på hele Fyn med Svendborg som udgangspunkt. Tag derfor en afstikker en eller to dage, når du er i Svendborg.