Øhavsstien ved Svendborg - vandring på Sydfyn

Bæredygtighed

Foto: Mads Bordinggaard

VisitSvendborg er certificeret som Green Tourism Organization. Læs mere om vores arbejde som GTO og bæredygtighed her.

Et mere bæredygtigt turistkontor

VisitSvendborg er certificeret som Green Tourism Organization. Certificeringen er en anerkendelse af vores bestræbelser på at implementere bæredygtige praksisser og fremme miljøbevidstheden.

Billede af VisitSvendborgs Green Tourism Organization-certificering

Foto:SvendborgEvent

Mere miljøvenlig og ansvarsfuld kontordrift

Vi driver vores kontor på en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig måde.

Certificeringen betyder bl.a., at vi tager ansvar for det aftryk på miljø, klode og det lokale liv, som vi måtte have. Vi sorterer alt vores affald. Vi stiller krav til vores rengøringsmidler og vores indkøb, vi følger vores forbrug af vand, el og varme og minimerer der, hvor vi kan. Vi stiller krav til vaskeriet, der vasker vores viskestykker, og til os selv i hverdagen.

Generelt arbejder vi ud fra ”reduce, reuse, recycle & rethink”, når vi køber ind, smider væk og planlægger nye tiltag.

Shelter børn i vindue

Foto:VisitFyn

Mere bæredygtig turisme og lokalt samarbejde

Vi inspirerer hinanden, besøgende og lokalsamfundet. Som turistorganisation arbejder vi på konstant at få flere turister ud i den smukke natur omkring Svendborg på en forsvarlig måde. Det gælder alt fra rejsen hertil, til opholdet på Sydfyn og turen hjem igen.

Vi prioriterer at samarbejde med andre i lokalområdet om bæredygtige tiltag og indsatser for at skabe en positiv indflydelse på vores miljø og lokalsamfund.