Vinterferien i år bliver uden museumsbesøg, shoppeture og cafe besøg, og vi har derfor samlet nogle hyggelige naturoplevelser, som du og din familie kan få i stedet for.
Svendborg er en smuk by uanset årstiden og helt klart værd at gå en tur igennem og nyde den gamle by – Her har vi en 2 km rute som fører jer gennem den indre by og samtidig giver jer et historisk indblik.
Skal I på en aftentur, kan I med fordel gå forbi Frederiksøen, hvor der fra 30. januar til d. 28. februar er Lysglimt i Mørket. Dette er en lysudstilling – og I kan læse mere i denne folder om, hvor installationerne er, hvem der udstiller og tankerne bag.
Omkring Svendborg er der rig mulighed for både korte og lange ture. Er man til de lange ture kan man tage en del af Øhavsstien, og man kan med fordel downloade Geoparkens app for at have ruterne lige ved hånden, se hvor der er p-pladser, gode madpakke- og kaffesports.
Er I til de lidt kortere ture, kan I overveje en tur til Tåsinge og tage forbi Skansen eller Valdemars Slot eller tage til Thurø en dag og opleve den skønne natur. Naturen omkring Lundeborg og Syltemae ådal i Vester Skerninge er helt klart også et besøg værd.
Vi har også samlet turforslag på vores ”Svendborg til fods” side.
Vil du ud med cyklen, har vi samlet en række ruter til dig lige her
Skal I på legepladsen, kan I tage forbi den Maritime Oplevelses Rambla, naturlegepladsen ved siden af Naturama eller legepladsen på engen ved Christiansminde.
I kan også tag på eventyr med appen NaturEventyr som har lavet gratis-fortæller langs børnevenlige ruter. I appen kan I se hvor lang ruten er, hvor den starter og hvor man kan parkere. I Svendborg kommune kan I følge 4 forskellige turer:
Svendborg midtby: Havfruens mysterie og det magiske kompas
Christiansminde: Kaptain Fahnø og den forsvunden skat