©  Foto:

Danmarks Kostumarium - ej blot til pynt

Hvad ville Star Wars eller Game of Thrones være uden kostumer, der fortæller os hvem der er de gode og hvem der er de onde? Eller Matador og Badehotellet uden kostumer, der fortæller os hvilket samfundslag de forskellige karakterer tilhører?

Kostumer er altid med til direkte eller mere ubemærket at formidle og understrege det dramatiske budskab. Dette er kernen i godt kostumedesign og skal være omdrejningspunktet for Danmarks Kostumarium.

På havnen i Svendborg er det blevet skabt et enestående kostumemuseum, der tager gæster med på opdagelse ”backstage.” Musaeet viser hvad der foregår i illusionens verden, på kostumeværkstedet bag kameraet og scenetæppet.

Illustreret gennem udstillede kostumer fra kendte teater-, tv-, og filmproduktioner, formidler de hvad godt kostumedesign kan og hvorfor det er afgørende i dramatisk og politisk fortælling.

Skuespillerinde og politisk provokatør, Anne Marie Helger har overdraget alle sine enestående og ekstravagante kostumer og ”Råberober” til Kostumariet og disse danner grundstammen i den faste udstilling på stedet.

Museet indeholder også et åbent broderiværksted for Sjølander Embroidery, ledet af Thomas Sjølander. Gennem de seneste 20 år har Sjølander Embroidery leveret kostumebroderi til internationale produktioner. Ved siden af værkstedet vil der være et showroom med udstillede prøver fra kendte film- og tv-produktioner og et maskinrum med kørende broderimaskiner. Gæster vil få et indblik i arbejdet med tekstiler og broderi på kostumer.

Museet er åbent fra påske til og med uge 42.