VisitSvendborg

Guide til juleweekend i Svendborg: 11. - 13. december 2026

Når julen sænker sig over Svendborg, forvandles byen til et landskab af lys, dufte og stemning. Her kan du gå på opdagelse blandt markeder, musik og julehandel – eller nyde en varm gløgg i godt selskab. En magisk weekend venter i Øhavets hovedstad.

Jul i Svendborg - Julekoncert i Svendborg
Foto: Mads Bordinggaard

Det kan du opleve i weekenden 11. - 13. december 2026:

Jul på Torvet illustration, Svendborg Torv
Foto: VisitSvendborg

Jul på Torvet

Fredag d. 11. december 2026 kl. 14.00 – 20.00, lørdag d. 12. december 2026 kl. 10.00 – 16.00 og søndag d. 13. december 2026 kl. 10.00 – 16.00

Midt i hjertet af Svendborg finder du 'Jul på Torvet' – et stemningsfuldt juleunivers fyldt med lys, gran og masser af julestemning. Her kan du gå på opdagelse blandt lokale boder med specialiteter, købe mad og varme drikke, og nyde musik og aktiviteter fra scenen i det store telt. Der er oplevelser for både børn og voksne – fra julebanko til besøg af selveste julemanden. Og selvfølgelig kan du også finde dit juletræ lige her på Torvet.

Keramisk jul på SAK, Svendborg
Foto: Kirstine Mengel

Keramisk jul på SAK

Fredag d. 11., lørdag d. 12. og søndag d. 13. december 2026 kl. 11.00 - 16.00

På Fyn lever keramikken i bedste velgående, og SAK Kunstbygning fejrer det med "Keramisk Jul." Otte professionelle keramikere udstiller deres unikke værker – fra skulpturel keramik til smukt designet brugskeramik – i en salgsudstilling fyldt med spændende kunstgaver til jul. Arrangementet gentager succesen fra sidste år og byder på en inspirerende oplevelse for kunst- og designinteresserede.

Julestemning Svenborg
Foto: Mads Bordinggaard

Jul i Gammelby

Lørdag d. 12. & søndag d. 13. december 2026 kl. 12.00

Oplev Svendborg Fritidsteaters julemusical Jul i Gammelby, som er baseret på den elskede julekalender. I Kasper Wiltons sceneversion vækkes Gammelby til live med musik, humor, varme og ægte julestemning. På scenen mødes erfarne skuespillere og nye talenter i en hjertevarm forestilling for hele familien.

jul
Foto: Claus Nicolajsen

Nisse Nord

Søndag d. 13. december 2026 kl. 11.00 & 14.00

Julemandens datter, Nisse Nord, sendes på en mission. Her skal hun løse den nordiske knude, og hjælpe de nordiske nisser med at blive husket.
 

Jul i Svendborg - koncerter
Foto: Mads Bordinggaard

Julestemning på Kulturgården - Adventskoncert

Søndag d. 13. december 2026 kl. 13.00 - 14.00 & 16.00 - 17.00

Julehumøret findes let med en stemningsfuld koncert, hvor cello, violin, fløjte og klaver fylder rummet med klassiske juletoner og velkendte melodier. Publikum inviteres til at synge med på udvalgte julesange, og undervejs kan du nyde lækre adventskager fra Nyhavegårds Kagemanufaktur.

Jul i gågaden
Foto: Mads Bordinggaard

Gå på opdagelse i byen

Gå en tur gennem Svendborgs smukt oplyste gader, hvor guirlander og julelys pryder gadebilledet - og det store juletræ lyser op på Torvet. Kig ind i byens mange specialbutikker, der byder på unikke varer og julegaver, du ikke finder andre steder. Når kulden bider, kan du få varmen i en af de mange caféer – eller nyde en julemenu på en af byens restauranter, hvor der serveres alt fra klassisk julemad til sydfynske delikatesser.

Det skal du også opleve, når du besøger Svendborg

Danmarks Forsorgsmuseum, juletur til Svendborg
Foto: Michele Rylander Christensen

Danmarks Forsorgsmuseum

Besøg Danmarks Forsorgsmuseum – særligt i julemåneden, hvor den gamle fattiggård er pyntet op og emmer af julestemning. Museet giver et rørende indblik i Danmarks sociale historie og fortæller om livet for samfundets udsatte. En stemningsfuld og tankevækkende oplevelse midt i julens travlhed.

vinter svendborg sne troense
Foto: Søren Brønserud

Smuk gåtur i og omkring Svendborg

Tag en hyggelig gåtur i de julepyntede landsbyer omkring Svendborg – f.eks. Troense med sine bindingsværkshuse og udsigt til Valdemars Slot, eller hyggelige Lundeborg med den idylliske havn. Du kan også vandre en del af Øhavsstien, og imens nyde julelandskabet med skov, kyst og klar luft.

Badebro vinter, Svendborg
Foto: Feksperten

Morgendyp i Øhavet

Start dagen som de lokale – med et friskt morgendyp i Svendborgs klare vand. Varmen vender hurtigt tilbage med kaffe og friskbagt morgenbrød – på hotellet, en café eller hjembragt fra en af byens mikrobagerier.

Mere inspiration til juleweekend i Svendborg