VisitSvendborg

Musik under åben himmel

Når du holder Sommer ved Sundet, er der masser af muligheder for at nyde musik under åben himmel i Svendborg. Fra intime koncerter i hyggelige gårde til større festivaler, der fylder byen med liv og lys, er der musik for enhver smag.

Harders under himlen, Svendborg, Sommer ved Sundet
Foto: Anna Nordtorp

En af de hyggeligste musikoplevelser finder du på det lokale spillested, Harders, som afholder sommerkoncerter i deres brostensbelagte gård under navnet "Harders under Himmel". Her kan du lytte til både etablerede og upcoming artister, mens du nyder den sommerlige atmosfære.

Drejø Musikdage, Sommer ved Sundet
Foto: Drejø Musikdage
Musik på LIlletorv, Svendborg, Sommer ved Sundet
Foto: Claus Nicolajsen

Der er også ofte musik på Lille Torv i Svendborg, især fredag eftermiddage, hvor "Svendborg Sommermusik", fylder torvet med livemusik og god stemning. Det er en perfekt måde at starte weekenden i selskab med musik i sommersolen.

Svendborg byder desuden på et væld af sommerfestivaler, som hver især har spændende koncerter på programmet – nogle af dem under åben himmel, andre på nye og unikke steder rundt omkring i byen. Uanset hvilken festival du vælger, kan du forvente en uforglemmelig musikalsk oplevelse i hjertet af det sydfynske.

"Jeg elsker at besøge Svendborg, fordi der altid sker noget i byen. Der er altid liv og glade dage, og uanset hvornår man er her, er der altid en koncert eller et event at tage til. Det er en by, der virkelig lever om sommeren!"Maria, 56, København

Nyd musikken

Inspiration til din sommer ved sundet

Find masser af inspiration til Sommer ved Sundet i Svendborg, som er porten til det UNESCO-certificerede sydfynske øhav, og hvor små og store natur-, kultur- og madoplevelser står i kø.