Sommerens guidede ture
Tag med på en levende rejse gennem Svendborgs historie, når der i juni, juli og august bydes på guidede byvandringer og cykelture med vid, kant og fortællinger fra virkeligheden.

Hver guidede tur dykker ned i en særlig del af byens fortid – fra søfartens storhedstid og industrielle omvæltninger til stærke kvinder og politiske opbrud.
Du kan bl.a. komme tæt på de kvinder, der styrede skibe, familier og forretninger i en tid, hvor mændene var på havet – og høre historien om Nielsine Nielsen, Danmarks første kvindelige læge. Du kan også følge i kølvandet på skibsredere og søfolk, der måtte tilpasse sig en ny æra med damp og drift, eller du kan vandre gennem Det røde Svendborg og høre, hvordan kollektiver og kultur oprør i 1970’erne satte gang i byens kreative liv.


Historiske byvandringer
Hver tur varer cirka halvanden time og giver dig nye perspektiver på Svendborg – fortalt dér, hvor historien fandt sted.

De stærke kvinder
I en by, hvor sømændene sjældent var hjemme, var der særlig grobund for stærke kvinder. Kom med på en byvandring i de stærke kvinders fodspor og hør om kvindelige skibsredere, sømandskoner og vilde enker, der forstod at klare sig selv, når skibene gik ned. Og hør ikke mindst om Nielsine Nielsen, Danmarks første kvindelige læge, der kom fra Svendborg.
Mødested: Ved Wessels Trappe på Torvet, kl. 16:30
Datoer: 7. juli, 14. juli, 21. juli, 28. juli og 4. august 2026
Antal pr. tur: 40 personer
Pris: 50,00 kr.
Tilmelding: Nødvendig

Fra sejl til damp
Svendborg var i 1800-tallet et af de største danske søfartssamfund. I havnen lå henved 300 skibe, og søfolkene var talrige. Alt det ændrede sig, da dampen – og ikke mindst familien Mærsk Møller – ankom til Svendborg. Overgangen til de nye tider var ikke uden konflikt. Damperne blev nedsættende kaldt for gryder med skorsten, og søfolk fra damperne blev ikke betragtet som rigtige sømænd. Med havnemiljøet som smuk kulisse giver byvandringen dig en forståelse for, hvordan overgangen fra sejl til damp kunne føre til denne konflikt.
Mødested: Ved Wessels Trappe på Torvet, kl. 16.30
Datoer: 9. juli, 16. juli, 23. juli, 30. juli og 6. august 2026
Antal pr. tur: 40 personer
Pris: 50,00 kr.
Tilmelding: Nødvendig

Oplev Svendborgs historie med en lokal guide
På denne rundvisning i Svendborg kommer du tæt på byens historie, havn og de skjulte fortællinger der gemmer sig overalt bag facaderne og på stederne. Byvandringen ledes af en lokal guide, som giver liv til Svendborgs gader og mennesker. Du får fortællingen om hvorfor verdens største containerrederi, MÆRSK, blev grundlagt i Svendborg. Du vil blive lidt rystet over at høre om søfolks vilkår for 150 år siden. Og hvordan enker til druknede søfolk klarede sig. Og om dengang kranen væltede på Svendborg Skibsværft.
Mødested: Frederiksø 1, kl. 16.00
Datoer: 2. juli, 9. juli, 16. juli, 30. juli og 6. august 2026
Antal pr. tur: 13 personer
Pris: 95,00 kr.
Tilmelding: Nødvendig

Det Røde Svendborg
Oplev Svendborg i 70'erne som var en tid med ungdomsoprørets ild, og modstanden mod EF, var drivkræfterne for de unge, som med deres initiativer skabte et kulturelt vækstlag der ændrede byen for altid. EF-modstanden kom bl.a. til udtryk i et noget urealistisk ønske om at skaffe midler til at købe Danmark fri af EF.
Mødested: Torvet, kl. 16.00
Datoer: 30. juni og 30. juli 2026
Antal pr. tur: 25 personer
Pris: 95,00 kr.
Tilmelding: Nødvendig
Guidet cykelture

Berntsen, Birkedal, Kold og røde køer
Cykeltur med Esben Hedegaard til demokratiets fynske vugge
Mødested: Ellehavevej 1, 5856 Ryslinge, kl. 13.00 - turen vare 2 timer
Datoer: 11. august og 25. august 2026
Antal pr. tur: 25 personer
Pris: gratis
Tilmelding: Nødvendig

Broholm, Gudme og Lundeborg
Turen begynder med kaffe og kage og rundvisning på det stemningsfulde slot, der første gang nævnes i1300-tallet. I 1641 overtog Otte Skeel det forfaldne gods og skabte grundlaget for det Broholm, vi kender i dag. Efter kaffen fortsætter vi til Lundeborg. Her anlagde Frits Sehesteden havn og et pakhus efter indførelsen af næringsfriheden. videre til Gudme Kirke, hvor flere medlemmer af Sehested-slægten ligger begravet.
Mødested: Broholm Slot, kl. 13.00 - turen vare 2 timer
Datoer: 7. juli, 21. juli og 4. august 2026
Antal pr. tur: 25 personer
Pris: 295 kr.
Tilmelding: Nødvendig

Guidet cykeltur på Thurø
Oplev Thurø fra cykelsadlen med en lokal guide - en tur fyldt med kyststier, søfartshistorie og store forfatterfortællinger. Vi cykler ad skjulte stier langs vandet, gennem idylliske bymiljøer og forbi steder, hvor Danmarkshistorien folder sig overraskende ud. Ifølge sagnet tabte Christian IV Thurø i kortspil til sin svigermor Ellen Marsvin, som siden byggede kirken til øens beboere – en handling, der satte varige spor på øen.
Mødested: Frederiksø 1, kl. 10.00 - turen vare 2 timer
Datoer: 30. juni, 14. juli og 28. juli 2026
Antal pr. tur: 20 personer
Pris: 175 kr.
Tilmelding: Nødvendig

Guidet tur til det ukendte Tåsinge
De fleste kender den nordlige del af Tåsinge med Valdemars Slot, Troense og den berømte fortælling om Elvira Madigan og Sixten Sparre. Men drejer man fra hovedrute A9 mod øens sydvestlige hjørne, åbner der sig en mere stille og overset del af Tåsinge med pittoreske fiskerhavne, strandenge og fortællinger om markante personer, der har sat deres præg på området.
Mødested: Frederiksø 1, kl. 09.00 - turen vare 3,5 timer
Datoer: 2. juli, 16. juli og 30. juli 2026
Antal pr. tur: 10 personer
Pris: 250 kr.
Tilmelding: Nødvendig
Hvornår vil du afsted?
Fin den dato, du vil afsted, og se hvilke guidede ture der er den dag.






