Puch Maxi Sydfyn guidet tur
Når du tager på en Puch Maxi tur fra vandrerhjemmet Danhostel Svendborg, ligger vejene åbne og fulde af eventyr.
Uanset om det gælder ”drenge-” eller ”pigeture”, familiesammenkomster, ryste-sammen aktivitet med kollegaerne, teambuilding er de fine klassiske knallerter står parat til at bringe jer ud i verden med stil – komplette med grønne mælkekasser og rævehaler.
Med den guidede Puch Maxi tur er I sikre på at få en tur, hvor I får set nogle flotte, spændende steder på Sydfyn, som I nok ikke selv ville have fundet frem til. Krydret med guidens fortællinger og røverhistorier vil I få en oplevelse, som I vil huske længe. Der vil være flere turforslag, lidt afhængigt af hvilken guide der er koblet på turen, og hvis I har specielle ønsker til turforløb, må I meget gerne meddele dette på forhånd. Så prøver vi gerne at imødekomme dette.
Uanset om I skal på familietur, vil prøve en anderledes form for teambuilding, eller bare skal ryste drenge- eller pigeflokken sammen på en ny og sjov måde, er Puch Maxi opholdet med guide en ny og anderledes måde at være sammen.