Grøn oplevelse
©  Foto:

Hotel Christiansminde, Mødested

Hotel Christiansmindes mødesteds ambition er at få mennesker til at mødes og berige hinanden. 

Lad Christiansminde sætte rammen
Uanset om det er et éndags-arrangement eller et symposium over flere dage, og om I trænger til morgenmad, frokost eller middag, er Hotel Christiansminde stedet at finde det helt rigtige praktiske flow, indhold og niveau.

På hotellet skal det være let for dig og dine deltagere at få en god og inspirerende oplevelse. Derfor kan du trygt regne med, at logistikken og teknikken bare fungerer (også når en deltager eller en oplægsholder skal med online). Hotellets pesonale er også altid klar til at hjælpe med både idé og afvikling af aktiviteter og events for deltagerne, der eksempelvis kunne tage udgangspunkt i den fantastiske natur med skov og vand, der findes omkring hotellet.

Mødefaciliteter til alle arrangementtyper
Hos Hotel Christiansminde finder du mødelokaler i alle størrelser – op til 250 deltagere og til ethvert formål; undervisning, bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, kundearrangementer, medarbejderseminarer, fokusgrupper, fest – og hvis du har brug for rigtigt højt til loftet, er det også muligt at tage de udendørs faciliteter i brug.