©  Foto:

Fortælletur ved Damestenen

Hør troldehistorier ved Damestenen under Geopark Dage.

Som en del af Geopark Dage inviteres du til en fortryllende oplevelse ved Damestenen i Hesselager – geosite og en nøgle til fortidens hemmeligheder. Her, ved Danmarks største vandreblok, væves myter og geologi sammen i en fortælling, der bringer både historie og folketro til live.

Tag med, når fortællere Per Møller og Allan Freimann åbner døren til troldenes magiske verden. Hør om den første trold og mange andre væsner, store som små, der gennem tiden har inspireret sagn og overleveringer. Damestenen er ikke kun et vidnesbyrd om istidens kræfter – den har også lagt scene til fantastiske fortællinger, der stadig lever videre i dag.

Denne fortælleoplevelse er en del af en større tur til fire udvalgte geosites, hvor der ved hvert stop vil blive delt unikke historier og perspektiver. Man kan vælge at opleve hele turen eller blot deltage i denne ene fortælling ved Damestenen.

Det er gratis og du møder bare op.

Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav

Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

Se hele programmet for Geopark Dage 2025

Se hele programmet for Geopark Dage 2025 i Svendborg