Drejø

Besøg Drejø

For at komme til Drejø skal du med færgen Højestene som sejler fra Svendborg og forbi Skarø inden den ankommer til Drejø. Turen tager ca. 1 time og 20 minutter og på turen får du et smukt blik ud over Det Sydfynske Øhav.

Det skal du opleve på Drejø

Øen ligger lige langt fra Ærø, Fyn og Tåsinge, og deraf kommer udtrykket, at Drejø ligger "midt i verden". Drejø By er en idyllisk landsby med flere smukke bindingsværkshuse- og gårde, der overlevede en omfattende brand i 1942. Det fortælles, at en uforsigtig tækker, der bankede sin pibe ud, var skyld i branden.

Øen har gode fiskemuligheder, smukke strandenge og skønne badestrande. Her er en kro, købmand, teltplads, egnsmuseum, café og flere gårdbutikker med lokalt producerede varer. Gammel Havn på nordsiden er en unik, stemningsfuld og velbevaret havn fra dengang, der var fiskeri og fragtsejlads fra havnen. Selv om der på papiret kun er 10-15 gæstepladser, kan der på en god sommeraften være 20-25 både samlet i havnen, og her er fine forhold til sejlere og kajakker. Bad, toilet, køkken, bålplads og en lille teltplads kan benyttes af havnens gæster.

Geologiske perspektiver ved Drejø

Siden havet efter den sidste istid trængte ind over området syd for Fyn og skabte Det Sydfynske Øhav, er der blevet gnavet af Drejøs istidslandskab. Det ses tydeligst langs klinterne ved Næbbesodde. Det løsnede ler, sand og grus føres med kyststrømmene til steder med roligere vand, hvor materialet aflejres og skaber nyt land - marint forland.

De største områder med marint forland finder vi langs Drejøs fladvandede nordkyst omkring Mejlhoved, Drejet, Madekrog, Vigen og Høllehoved. Det er en mosaik af strandenge, strandsøer, strandvolde, odder og to tombolo-dannelser - nemlig Drejet mellem Drejø og Skoven og en mindre en af slagsen mellem Høllehoved og Knappen, hvis kerne består af smeltevandsaflejringer fra istiden. Den vestlige del af Drejet er i dag vokset sammen med det marine forland ved Digerne og Mejlhoved. På spidsen af Mejlhoved Odde og Knappen ses undertiden små krumodde-dannelser.

Mellem Mejlhoved og Skoven ligger en lille rest af det druknede istidslandskab, der som en lille ø i det lave vand har været med til af styre dannelsen af Mejlhoveds marine forland. Af hensyn til ynglende fugle bør man ikke færdes på strandengene ved Drejet og Mejlhoved i perioden 1. april til 15. juli.

Drejø er en del af Geopark Det Sydfynske Øhav

I 2018 besluttede Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø at etablere Geopark Det Sydfynske Øhav med henblik på at blive udnævnt til UNESCO Global Geopark. Formålet med geoparken er at skabe og bevare et område med plads til bådemennesker og natur.

En UNESCO Global Geopark skal bringe et områdes geologi, natur og kulturhistorie i spil og formidle et budskab om, at mennesket er en del af livet på jorden. At vi alle er afhængige af jordens ressourcer, påvirket af klimaforandringer og ansvarlige for en bæredygtig udvikling.

Geopark Det Sydfynske Øhav formidler historien om en dramatisk havstigning på Sydfyn og øerne. En havstigning, der formede en helt særlig natur, der de sidste små 10.000 år har dannet forudsætningerne for områdets eksistens og kulturelle identitet. Det er historien om, hvordan landskabet og øhavet fortsat forandrer sig og definerer, hvordan vi som mennesker lever i dag. Og Geopark Det Sydfynske Øhav handler ikke mindst om at forstå, hvordan vi gennem bæredygtig udvikling fortsat kan passe på vores særlige geologiske, biologiske og kulturelle arv.