
DCU-Camping Åbyskov Strand.
Nyd vandets mange muligheder
Campingpladsen ligger, så der er udsigt til vandet fra de fleste enheder. I har rig mulighed for sjov og leg i vandet, og kan dyrke alle former for vandsport, f.eks, sejlbåd, kajak, fiske og snorkle. Bad i det klare vand fra badebroen og nyd aftenstunden fra bålpladsen med havet i baggrunden.
Smuttur til Svendborg
Fra levende Svendborg, som ligger kun et kvarters kørsel væk, kan du tage på dagsudflugter med færgerne i det smukke Sydfynske Øhav. Købe lækkerier med hjem til campingpladsen på markedet i Svendborg om lørdagen eller gå på opdagelse i de mange hyggelige butikker.
Besøg fynske slotte og byer
Det sydfynske område er kendt for sine mange smukke herregårde og slotte, heriblandt Egeskov Slot og Valdemars Slot på Tåsinge. Odense med H.C.Andersens Hus og Zoologisk Have og mange spisesteder og butikker er også kun en kort tur væk.
Børnenes campingplads
Når børnene kommer op af vandet, er der legeplads med hoppepude og en skøn grøn plads, hvor de kan løbe eller cykle rundt. Der bliver løbende arrangeret forskellige aktiviteter.