©  Foto:

Autocamper-plads ved Svendborg Havn

Stil autocamperen tæt ved vandet og oplev kombinationen af havnestemning, byliv og natur. Autocamperpladsen ved Svendborg Havn giver nem adgang til både oplevelser og ro.

Autocamperpladsen ligger på den østlige del af Svendborg Havn og tilbyder en havnenær overnatningsmulighed i kort afstand til byens centrum. Pladsen rummer 11 autocampere placeret på terrasser med adskillelse mellem pladserne. Underlaget er asfalt, og der er strøm på hver plads, som er inkluderet i prisen. Betaling foregår via EasyPark-appen.

Der er ca. 500 meter til bymidte og indkøb i Svendborg. Fra pladsen er der direkte adgang til cykel- og vandrestier mod Christiansminde og Thurø. I nærområdet findes desuden mulighed for kajak- og cykeludlejning, fitnesscentre, padelhal, mikrobryggeri samt et større familieunderholdningscenter som nabo. Der er opsat bord- og bænkesæt i området.

Tømning af gråvand og toilet henvises til Svendborg Idrætscenter (SG Hallerne), Ryttervej 70, Svendborg, hvor faciliteterne findes. Toiletkassetter kan dog tømmes på havnen ca. 200 meter fra pladsen.