Revy svendborg

Rottefældeophold 2026

Foto: Rottefælden

Velkommen til sæson 2026 - Den gode stemning i Rottefælden fortsætter.

Sæson 2026

Danmarks ældste sommerrevy, Rottefælde Revyen, spiller sin 142. sæson fra 2. juni til 15. august 2026 i det smukke Caroline Amalielund i Svendborg. I 2024 vendte revyen tilbage til sit historiske hjem i Rottefælden efter tre år på Svendborg Teater, og med de nye ejere, Christine Astrid og Mikkel Schrøder, har både 2024- og 2025-sæsonen været store publikumssucceser. I 2024 vandt revyen prisen som Årets Revy, og i 2025 steg publikumstallet med hele 21 %.

Sæson 2026 bliver den første uden Jan Schou og tegner til at blive noget særligt – ikke mindst takket være et stærkt hold på scenen og en opgradering af revyens band med ny kapelmester og en ekstra musiker.

Christine Astrid og Mikkel Schrøder, Danmarks ukronede revypar, driver ikke blot Rottefælde Revyen, men også Aarhus Revyen og – i samarbejde med Odense Sommerrevy – Fyns Vinterrevy. De står selv på scenen i Rottefælden, og sammen med Henrik Koefoed og Joachim Knop leverer de sommeren 2026 komik og musik på højt niveau.

Instruktør Carsten Friis vender tilbage for niende gang, og revyens nye kvartet består af kapelmester Rasmus Friis Tvørfoss (trommer), Jakob “Jønne” Juel (guitar), Guy Moscoso (sax), der har været med siden 2007, og Johann Gustav (klaver) fra Bornholms Sommerrevy.

Rottefældepakker

Svendborg Event & Turisme - VisitSvendborg har pakket Rottefældebilletterne sammen med en overnatning og et oplevelsestilbud, så I trygt kan nyde byen, revyen og omgivelserne.

Ring til os på Svendborg Event & Turisme på tel. 62 23 32 50, så booker vi dit revyophold på de datoer, hvor du har lyst til at komme en tur til Svendborg, og når der er betalt, så sender vi dig en revypakke med billetter til dit hotel, til Rottefælderevyen med spisning, billetter til Danmarks Forsorgsmuseum og efter dit valg til en tur enten med Sundfarten M/S Helge eller til et spændende besøg på Egeskov Slot.

 

Pakken inkluderer:

  • Overnatning + morgenmad på hotellet
  • Billet til Rottefælderevyen (Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg)
  • Spisning i salen inden forestillingen
  • Adgang til Danmarks Forsorgsmuseum
  • Sejltur med M/S Helge eller entre til Egeskov Slot

Program for Rottefældepakker:

DAG 1:

  • Kl. 14.00 - 15.00: Check-in på hotellet
  • Kl. 18:30 - Spisning i i Rottefælden 
  • Kl. 20:00 - Rottefælderevyen i Rottefælden – Svendborg SommerRevy (Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg)

DAG 2:

  • Morgenmad
  • Kl. 10:00 - Check ud fra hotellet.

Besøget på Forsorgsmuset og sejlturen med M/S Helge eller besøget på Egeskov Slot, kan enten være inden ankomst eller efter afrejse. Det bestemmer man selv.

Skulle forestillingen være kl. 14.00, så spises der kl. 12.30, til forestillingen kl. 19.00, spises der kl. 17.30.

Booking:

Du kan book denne fantastiske pakke ved kontakte Svendborg Event & Turisme på:

Tlf.: 62 23 32 50
Mail: turist@svendborg.dk

Afbestilling:

Man får tilsendt en faktura på hele beløbet, som betales inden 7 dage efter reservationen.

I tilfælde af annullering af et betalt Rottefældeophold kan billetter aldrig refunderes, hvorimod hotelværelser kan annulleres og refunderes indtil 1 uge før ankomstdato.

 

Pris og Hotelmuligheder

Her kan du se prisen for pakken, alt efter hvilket hotel du gerne vil bo på.

Hotel i Svendborg

Foto:Hotel Ærø

Hotel Ærø

Pris pr. person i dobbeltværelse:1.800 kr.
Pris pr. person i enkeltværelse:2.300 kr.

Ekstra overnatning med morgenmad

Ekstra overnatning med morgenmad kan bestilles efter hotellets dagspris ved tidspunktet for opholdet.

Hotel Christiansminde

Foto:SvendborgEvent

Hotel Christiansminde

Pris pr. person i dobbeltværelse:1.900 kr.
Pris pr. person i enkeltværelse:2.400 kr.

Hos Hotel Christiansminde er der også kaffe & Kage fra kl. 15.30 på ankomst dagen inkluderet i prisen.

Ekstra overnatning med morgenmad

Ekstra overnatning med morgenmad kan bestilles efter hotellets dagspris ved tidspunktet for opholdet.

overnatning svendborg feriecenter

Foto:Carsten Nielsen

Støberiet

Pris pr. person i dobbeltværelse:1.700 kr.
Pris pr. person i enkeltværelse:2.100 kr.

Ekstra overnatning med morgenmad

Ekstra overnatning med morgenmad kan bestilles efter hotellets dagspris ved tidspunktet for opholdet.

Hotel Svendborg

Foto:Hotel Svendborg

Hotel Svendborg

Pris pr. person i dobbeltværelse:1.800 kr.
Pris pr. person i enkelværelse:2.300 kr.

Ekstra overnatning med morgenmad

Ekstra overnatning med morgenmad kan bestilles efter hotellets dagspris tidspunktet for opholdet.