Thurø Bryghus Ø-Bryg, Svendborg

Mikrobrygget øl

Foto: Thurø Bryghus

Et godt glas øl på en smuk sommerdag – det hører med til din Sommer Ved Sundet. Og du skal smage noget af det lokale producenter laver i Svendborg. Det er de nemlig ret gode til.

Svendborgs øl-scene er især præget af familie-drevede mikrobryggerier, der startede i det små, men grundet stor popularitet voksede sig store. Fritidsinteresser der tog overhånd, som en af dem siger. I dag er der tale om seriøse foretagender – selvom stemningen i bryggerierne og butikkerne stadig er uformel og hyggelig. 

Svendborgsund Bryghus Tasting Room, Svendborg

Foto:Svendborgsund Bryghus

Det gode øl egner sig godt til at blive nydt i vandkanten med en Svendborg-solnedgang en sommerdag. Eller til at blive hevet op af rygsækken når du går på opdagelse langs sundet.