
Besøg mindestenen hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre blev fundet
Gå en smuk tur i Nørreskoven og oplev mindestenen for Elvira Madigan og Sixten Sparre.
Besøg Elvirapladsen
I Nørreskov på Tåsinge finder du mindestenen, som er sat op, der hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre blev fundet døde sammen i 1889.
Elvirapladsen, mindestedet for Elvira Madigan og Sixten Sparre, ligger inde i Nørreskoven på Tåsinge, en smuk skov, der strækker sig ud til Lunkebugten. Turen dertil er en oplevelse i sig selv, med en fantastisk udsigt over Øhavet fra Svendborgsundbroen og pittoreske stop ved Troense, Valdemars Slot og den gamle Ambrosius-eg. Det er en tur, der virkelig er værd at tage.
Sådan finder du Elvirapladsen med mindestenen
Det er ikke så lige til at finde Mindestenen på Elvirapladsen, da Nørreskoven er stor, men følger du denne guide og kortet herunder, kommer du nemt til pladsen. Turen er lidt under 5 km lang og starter parkeringspladsen overfor Nørreskovvej 37.
Rutevejledning
- Start turen ved parkeringspladsen , og følg stien langs vejen ca. 300 m til du kommer til Ambrosiusegen.
- drej ind i skove og følg stien ca. 1 km
- Drej til venstre og fortsæt i ca. 200 meter.
- Drej til højre og gå ca. 400 meter langs stien
- Kig efter en lille sti på venstre hånd, som fører direkte til Mindestenen på Elvirapladsen.
For at få den smukkeste tur rundt i skoven, anbefaler vi, at du fortsætter videre ad stien, indtil den munder ud i en ny sti.
- Følg denne sti til venstre.
- Nyd den flotte tur langs vandet, indtil du når parkeringspladsen igen.
Rigtig god tur!



