
PostNord Danmark Rundt 2025: Etapestart i Svendborg
Den 15. august 2025 bliver Svendborg centrum for international cykelsport, når fjerde etape, Kongeetapen, af PostNord Danmark Rundt skydes i gang fra Centrumpladsen. Glæd dig til en dag fyldt med feststemning, cykelelite og store oplevelser!
Byen kommer til at summe af liv, når 120 professionelle ryttere gør sig klar til start, og du kan opleve stemningen helt tæt på.
Inden startskuddet går, bliver rytterne præsenteret på scenen på Centrumpladsen, hvor du kan mærke spændingen og komme helt tæt på cykelsportens store navne. Kom og vær med til en cykeldag i verdensklasse!

Kl. 10:00
Underholdning på scenen.

Kl. 10:20
Tale ved Borgmester Bo Hansen

Kl. 10.40
Holdpræsentation på scenen på Centrumpladsen.

Kl. 12:20
Startskuddet til en på neutraliseret start på etapen går – PostNord Danmark Rundt ruller gennem Svendborg!

Kl. 12:30:
Festen fortsætter i Svendborgs gader: Vær med til kædedans med: Energi, rytmer og fællesskab med Sort Champagne og Bjonko – alle kan være med, når byen danser gennem gaderne!
Program for etapestarten i Svendborg – 15. august 2025
Programmet opdateres løbende.

Foto:PostNord Danmark Rundt
Beskrivelse af kongeetapen Svendborg - Vejle
Fra Svendborgs bymidte venter rytterne en krævende etape på 226 km med 2200 højdemeter. Ruten går nordvestpå gennem det sydfynske landskab, forbi Hvidkilde Gods og Danmarks smukkeste cykelsti til Faaborg, hvor Golfbakken danner rammen om dagens første bakkespurt. Herefter fortsætter feltet mod Assens og Middelfart, inden de krydser den gamle Lillebæltsbro og rammer de legendariske stigninger omkring Vejle – en benhård finale, der vil skille feltet ad.
Trafik
Sådan påvirkes trafikken - Læs mere