Work2gether
Invitér dine gæster indenfor i et anderledes og spændende hus, til jeres næste møde, kursus eller seminar.
Kontorfællesskabet Work2gether har til huse i Svendborgs tinghus fra 1881. Ejendommen var byens Rådhus fra 1881 til 1939. I 1930'erne blev Rådhuset for trangt og ejendommen blev overdraget til Rigspolitiet; til lokaler af rets - og politimæssig karakter med benævnelsen Tinghuset. Ejendommen husede fra 1980’erne til 2016 Retten i Svendborg. I maj 2018 købte ægteparret Lene og Thomas Wiberg ejendommen, som gav den historiske bygning en moderne make-over, som imponerer og inspirerer dem, der træder indenfor. Et stilfuldt og roligt farvevalg, møbler i solid kvalitet, lys fra massevis af spændende lamper i papir, kobber og glas, organisk akustikregulering i form af mørkebrunt kork og levende rensdyrlav. Den historiske bygning med smukke, hvælvede vinduer har siden fungeret som et unikt arbejdsfællesskab på Sydfyn.
Ejendommen har 4 unikke mødelokaler foruden en arbejdscafé, et podcaststudio og et stort kontorfællesskab, som bruges af dygtige og dedikerede folk fra Svendborg og omegn.
Work2gethers team er dedikerede og servicemindet, og de har tænkt på alle detaljer, når du eller din virksomhed skal holde møde et inspirerende og motiverende sted.
Forplejning står de naturligvis også gerne for - her er kvalitet, sydfynske råvarer og god smag hovedingredienserne. Eksempelvis har de fundet frem til det fynske kafferisteri, Holy Bean, som har været deres faste kaffeleverandør siden de åbnede. Work2gether har også et fast samarbejde med cateringvirksomheden Molens måltider, som er lokalt funderet og som har samme værdier som dem: Molens Måltider bruger så vidt muligt lokale råvarer som er i sæson og sanker i den sydfynske natur.
Kort sagt; hos Work2gether gør de sig umage for at skabe de bedste og mest inspirerende rammer for netop jeres arrangementer. De glæder sig til at byde dine gæster og dig velkommen i det gamle Tinghus i Svendborg.