©  Foto:

Svendborg Baptistkirke

Bygningen af Baptistkirken ”Betania“ i Svendborg må ses som et resultat af den åndelige vækkelse, der i 1800-tallet dukkede op forskellige steder i Danmark. I 1840 førte denne vækkelse til oprettelsen af Langelands baptistmenighed. Fra Langeland bredte det baptistiske kristendomssyn sig til Oure, hvor en menighed blev dannet i 1855. I 1897 besluttede 21 medlemmer af Oure baptistmenighed sig til at danne en menighed i Svendborg. De første møder blev holdt i lejede lokaler, men i 1908 blev Baptistkirken ”Betania” i Svendborg indviet. Kirken ligger i Pjentemøllestræde.

Kirken er åben ved gudstjenester og møder.