©  Foto:

Restaurant Bella Italia

Når Italiensk stemning er ægte

Bella Italia, Svendborgs hyggelige ristorante og pizzeria. Vær forvisset om, at køkken og personale med mad, drikke og betjening gør alt for, at De skal hygge Dem, medens de er her. Vort menukort, hvor italiensfarere vil kunne nikke genkendende til mange af retterne, er omfattende, og maden bliver tilberedt på ægte italiensk vis – og vi har dertil naturligvis et stort og kendt udvalg af italienske vine, der matcher samt stort udvalg af specielle og spændende cognac.
Har De specielle ønsker, så sig det blot til tjeneren eller tilkald værten, der gerne er til tjeneste.
Restauranten her er indrettet i lokaler, der siden ca. 1876 har været benyttet som hotel og restauration. Det blev startet som Hotel Svendborg med bl.a. Elvira Madigan og Sixten Sparre som gæster, der søgte tilflugt hertil, fordi deres kærlighed til hinanden så at sige var forbudt. I 1980 kom vi til Svendborg og så skabtes Bella Italia – i italiensk stil og atmosfære med italiensk indehaver, og vi ser vor opgave i netop med menukortets tilbud at skabe en variation i valgmulighederne for mennesker der kan lide at gå ud at spise på en ægte spiseristorante.

Rigtig god fornøjelse – ARRIVEDERCI
Salvatore og Gitte