
© Foto:
Nørregårdsminde autocamperplads
Tag en pause i det grønne på Nørregårdsminde midt på Tåsinge. Her er der plads til at nyde naturen tæt på, tage madkurven med og lade roen sænke sig.
Nørregårdsminde er et udflugtssted i naturskønne omgivelser på Tåsinge. Stedet indbyder til ophold i det fri med legeplads, trampolin, borde og bænke samt mulighed for at tænde bål.
Der er også en mindre stellplatz til autocampere og campingvogne samt mulighed for overnatning i telt. Området har plads til tre overnattende enheder efter først til mølle-princippet.
Under opholdet er der adgang til et primitivt toilet og stedets øvrige faciliteter. Strøm er inkluderet i prisen, mens der ikke tilbydes vandpåfyldning eller tømning.