
Kreativt naturværksted for hele familien
Slip fantasien løs med naturens egne materialer – lav smukke, sjove og finurlige ting sammen som familie. Kiri står klar til at hjælpe jer i gang. Drop ind, når det passer jer!
Gå på opdagelse i naturens sanselige og farverige verden sammen med din familie. I det kreative naturværksted kan I fordybe jer i sjove projekter med blade, blomster, pap, sten og alt det, naturen har at byde på – kun fantasien sætter grænser.
Sammen med Kiri, som guider og hjælper undervejs, kan I lave jeres helt egne:
Solfangere
Smykker af blade og blomster
Små skovånder
Naturkunstværker på pap
Kryds og bolle-spil med et naturtwist
Skab minder i det fri
I er velkommen, når det passer jer – kig forbi og skab en kreativ stund i fællesskab med dem, I holder af. Kiri står klar med idéer og materialer, og I går hjem med både fine kreationer og sommerminder i lommen. Gratis og for hele familien.
En del af Sommer ved Sundet
Denne aktivitet er en del af Sommer ved Sundet – et sommerunivers fyldt med ro, nærvær og fællesskab ved vandet i og omkring Svendborg.
I skolernes sommerferie, uge 26–32, kan du opleve en lang række gratis aktiviteter for både børn og voksne. Her leves livet langsomt, med tid til at fange krabber fra badebroen, tage en dukkert i Øhavets klare vand, smage på friske lokale råvarer og nyde det fredelige tempo ved den sydfynske kyst.
De fleste aktiviteter kræver blot, at du møder op med godt humør – og lysten til at være med.