Købmanden i Lundeborg
Købmanden i Lundeborg er en helt speciel oplevelse, og langt fra hvad man ellers forbinder med en lille købmand.
Hyggeligt og bæredygtigt indrettet med masser af fine detaljer, hyggekrog til en kop kaffe og legekrog til de små. Købmanden drives af frivillige, som er rygraden i Købmanden. Uden dem ingen Købmand!
Varesortimentet rækker lige fra lækre lokale, økologiske eller bæredygtige produkter og kunsthåndværk til et stort udvalg af almindelige dagligdags købmandsvarer til gode priser. Og så er der frisk brød og kager fra Wendorff bageren i Svendborg hver morgen.
At handle i Købmanden skal tilfredsstille både syns-, høre- og lugtesanserne, så kunderne får en god oplevelse hver gang. Kunderne mødes med en stolthed over butikken, en troværdighed og med en ordentlighed, som de vil huske.
Åbningstiderne varierer fra vinter til sommer. I vinterperioden er Købmanden åben hver dag fra kl. 7.30-10.00 og kl. 15.00-18.00 (med undtagelse af få dage omkring jul og nytår, hvilket altid står på hjemmesiden i god tid før). I sommerperioden hver dag fra kl. 7.30-19.00.
Du finder Købmanden i det første (og eneste) kryds i Lundeborg. Parkering er mulig for et par biler, og ellers på den store parkeringsplads 100 meter derfra på vej ned mod havnen.