©  Foto:

Konsulatet36

Konsulatet36 er en kulturel medskabelsescafé for Svendborgs unge. Deres primære formål er at realisere unges kulturelle aspirationer.

På Konsulatet36 kan du opleve åbne jams, spoken word, Intim koncerter, foredrag, dansefester samt meget mere.

Foruden den brede vifte af mangfoldige og kulturelle events har Konsulatet36 selvfølgelig en bar der kan møde alt deres indhold i form af frisktappede fadøl fra Sverige, hånd bajere fra Hamborg og en specialøls tavle der rummer alle smagsnuancer.

Konsulatet36 er en del af Spillestedet Harders og holder ofte åbent før og efter koncerter på spillestedet, men ud over det så har de også nogle faste arrangementer i løbet af måneden. 

Faste arrangementer i Konsulatet36

Jazz Jam

Den 2. tirsdag i hver måned.

Byens lokale jazzmusikere mødes og spiller op til Jazz, hver gang samles en konstellation af musikere som giver en lille “koncert”, derefter er der åben scene hvor alle der har lyst, kan bidrag.

Ond Onsdag

Den første onsdag hver måned. 19:30 - 24:00

Svendborgs Heavy Metal community. Savner du også at drikke en håndfuld bajere samtidig med at lytte til benhård metal musik? Her har du arrangementet! Metal Dj’s og den tungeste quiz. Kom og hæng!


Strik og Drik

Hver anden onsdag 16:00-19:30 (onsdage i lige uger)

Konsulatet er åben for alle, nye som erfarne strikkere, hurtige som langsomme. Hvis du hækler eller broderer, er du også mere end velkommen til at komme og inspirere eller blive inspireret.
Fortvivl ej, hvis du aldrig har strikket før! Vi har nemlig allieret os med nogle rutinerede strikkere, som kan hjælpe dig i gang. Der er strikke-café hver anden onsdag, altid gratis entré og en bar fyldt med forskellige drikkevarer. Du medbringer dit strikketøj og det gode humør -og til nye strikkere er der mulighed for at låne udstyr og få god vejledning til at komme i gang med din nye garn-hobby. Vi glæder os til at se dig til Strik & Drik i Konsulatet!

Bibliotekets Lytteklub

Elsker du også at dele musikoplevelser med andre og høre om historierne bag musikken? Så kom med til en aften hvor musikbibliotekaren vender plader og musikhistorier på dit lokale spillested. Inden for forskellige musikalske temaer spiller og taler vi om musik, inspireret af de koncerter, der aktuelt spiller på Harders.

Konsulatet Løber

Hver søndag kl 10.00

Kom med på en lille løbetur. Derefter vil der være lidt søndagshygge på Konsulatat.