©  Foto:

Guidet tur i RIB - Safari på Svendborgsund

Det er skønt at komme på vandet og se Svendborg og naturen fra vandsiden. Svendborgsund og Det Sydfynske Øhav giver unikke naturoplevelser med havfugle, sæler, marsvin og delfin.

Vi tager ud i RIB`en – en hurtiggående motorbåd med plads til 6 personer plus skipper. Udgangspunktet er Frihavnen ved Østre Havnevej overfor nr. 23, ikke langt fra Valsemøllen. Turen vare omkring halvanden time og bringer os ud mod vest til Svendborgsundbroen og Iholm eller mod øst til fx Thurø, Troense og Valdemar Slot.

Undervejs hører vi om Svendborgs maritime historie, om kulturen, om naturen og de steder vi passerer forbi. Måske er vi heldige at se nogle af vores hjemmehørende marsvin, sæler og ikke mindst vores øresvin Yoda (Delle), som har taget ophold i Sundet.