Gå til indhold
©  Foto:

Gorilla Park Svendborg – Klatrepark

Trætop-klatring – en fantastisk fællesoplevelse for voksne og børn i alle aldre. I den smukke sydfynske natur kun 15 min. kørsel fra Svendborg, finder du Gorilla Park. Klatreparken har 8 individuelle forhindringsbaner. Banerne er i varierende højde og sværhedsgrad, så der er oplevelser til alle uanset størrelsen på vovemod. Her kan du slå dig løs i bedste Tarzan og Jane stil i adskillige timer.

Klatring kræver ingen specielle forudsætninger udover lysten til at have det sjovt, samt at kunne lide store mængder af frisk luft og fysisk aktivitet i skønne omgivelser. Du gennemgår altid en forudgående sikkerhedsinstruktion inden du kan kaste dig ud i 4 timers (inkl. instruktion) sjov i træerne.

Gorilla Parks letteste bane er kun 1,5 meter over jorden, med små og hyggelige forhindringer. Herefter stiger sværhedsgraden proportionalt med banenumrene, for at slutte af med den meget udfordrende King Kong bane!

Vi benytter det patenterede og prisvindende SSB Safe Link karabinsystem med passiv låsning af karabinerne, som sikrer at du kan bevæge dig trygt rundt i træ-toppene uden at begå sikringsfejl.

Mulighederne er mange og du kan bl.a. snowboarde, cykle og tarzan-svinge dig igennem skoven eller hvad med et svæv på hele 280 meter!! Totalt har parken over 2,7 km forhindringsbaner med mere end 110 forskellige klatreelementer og adskillige svævebaner.

Vi giver fællesinstruktioner hver hele time med maksimalt 40 personer pr. hold. Instruktionen kl. 11 er altid den første der åbnes. Du kan booke online helt frem til en time før instruktionen og booker du 24 timer før instruktionens start får du tilmed en online-rabat!

Book online på: https://gorillapark.dk/da/booking

Priser:

Børn    4 - 7 år:    kr. 95,-
Junior  8 - 11 år.   kr. 245 - 270 
Voksen: + 12 år:  kr. 295 - 325

 

Del dine øjeblikke fra Svendborg med os: