Skarø
Besøg Skarø, som er kendt for sin naturskønhed og rige fugleliv, og for sin økologiske og klimavenlige Skarø Is, som har deres is-café og bistro åben ...
Svendborg er Øhavets hovedstad og fungerer som porten til hele Det Sydfynske Øhav. Her finder du en oversigt over de forskellige færger, du kan hoppe på i Svendborg havn, deres ruter og priser. Det anbefales at reservere plads på forhånd.
Når du hopper på en færge i Svendborg, kan du besøge øerne Skarø, Drejø, Hjortø og Ærø. Læs om øerne her, og planlæg, hvilke du vil besøge.
Tag med veteranskibet M/S Helge på en enestående sejltur og oplev Sydfyn og Svendborgsund fra den smukkeste side.
Nyd den salte havluft med udsigt til den smukke natur med skove, strande og de hyggeligste små havne. Tag en afstikker på turen og stå af i den hyggelige gamle skipperby Troense og gå en tur i de gamle små gader med velholdte bindingsværkshuse. På flere af turens stop findes også gode badestrande, ishuse og mulighed for hyggelige gåture i området.
Hjortøboen forbinder Svendborg med Hjortø på en smuk sejltur, der varer en time. Undervejs passerer man det idylliske Svendborgsund og sejler forbi Skarø, inden færgen lægger til i Hjortøs hyggelige lille havn. Færgen har plads til én bil og op til 12 passagerer. Uden for skolernes sommerferie sejler Hjortøboen kun efter forudgående bestilling.
Tag med M/F Højestene til Drejø og Skarø, og oplev den særlige ø-stemning. Her venter ro, storslået natur, rigt dyreliv og frisk havluft. Mød de lokale, der byder på kaffe hos købmanden eller i det lille museum. Hvis du tager afsted tidligt på dagen, kan du nå at besøge begge øer på én tur. Et stop ved Skarø Is er et absolut must – her kan du smage den berømte lokalt producerede is, der er en oplevelse i sig selv.
Fra Svendborg sejler Ærøfærgen til den idylliske købstad Ærøskøbing på Ærø, som er en perfekt destination til en dagstur. Overfarten tager 1 time og 15 minutter og giver dig en smuk udsigt over Det Sydfynske Øhav. Billetter kan købes online eller i billetautomaten på Svendborg Havn. Det er ideelt at tage sin cykel med på færgen og opleve øen på to hjul – Ærø byder på naturskønne cykelruter, charmerende landsbyer og fredfyldte kyststrækninger. Glæd dig til at udforske de brostensbelagte gader, farverige bindingsværkshuse og den særlige atmosfære, der gør Ærøskøbing helt unik, og vend retur til Svendborg om aftenen.
Skal du sejle fra eller besøge Svendborg Havn? Sørg for at planlægge din parkering i god tid! Her finder du en guide til parkeringsmuligheder tæt på havnen, inklusiv afstande og kort. Bemærk, at sommeren kan medføre ekstra pres på pladserne – så kom i god tid. Se det fulde overblik her.