Gå til indhold
Glasskål og vinglas

Latinerkvateret

Foto: Brit Windahl

Svendborgs latinerkvater er en sammenslutning af syv forskellige specialbutikker hvor focus er på håndværk og kvalitet.

I en tid, hvor de fleste danske provinsbyer har fordrevet handelen fra bymidten til store indkøbscentre på en mark i forstæderne, træder Svendborg i profil som en by med vægt på den gode gammeldags indkøbsoplevelse med rigtige, individuelle butikker i et charmerende og afvekslende bymiljø.

Og Svendborg har også et Latinerkvarter, selv om byen endnu ikke har et universitet. Kvarteret har fået sit navn efter den "latinerkvarterscharme" som præger området med de mange små listige cafeer, restauranter og værtshuse, samt de unikke, ejerdrevne værkstedsbutikker. Det er butikker som ikke handler med dusinvarer og derfor ikke har omsætning nok til at betale huslejerne på byens strøggader.
I stedet har forretningerne fundet hjem i et område ved den sydlige ende af havnen, i det allermest oprindelige Svendborg.

Butikkerne

Glasblæseriet

På 1. sal i Salig Sinoms Gaard ligger en vidunderlig farvemættet oplevelse og venter på dig i Bente Sonnes galleri med studioglas i eget design. Mange dage vil man kunne følge produktionen af de smukke glas på nærmeste hold.

Brogade 37
www.glasblaeseriet.dk
+45 62 22 82 73
Åben tirsdag – fredag 10:00 – 17:30, lørdag 13:00 – 13:00. I højsæson også åbent mandag.
 

Bente Sonne

Foto:Brit Windahl

Brødkompagniet

Brødkompagniet ligger godt gemt af vejen i en baggård med indgang fra Jernbanegade. I bageriet skaber Kasper et lille udvalg af brød og boller bagt på surdej med krumme, bid og sprød skorpe. Samt uovertrufne croissanter, kanelsnegle og pain au chocolat. Alt er økologisk. Brødet er efterspurgt, så du kan gøre dig selv den tjeneste ved at forudbestille via hjemmesiden i god tid før du skal bruge det.

Brogade 29
www.broedkompagniet.dk
+45 22 69 00 45
Åben tirsdag - fredag 07:00 - 13:00, lørdag 07:00 - 11:00. I højsæson er der åbent dagligt fra 07:00 - 13:00

Guldsmed Tina Gjersen-Sav

Tina i Skattegade 34D skaber unika smykker, med stor passion og en dyb respekt for håndværket. Ofte finder hun inspiration i naturen men også i kunst, arkitektur mv. Og gennem en stille væren hvor de fineste smykkeideer kan komme frem. I det arbejdende værksted kan du indsnuse atmosfæren fra det kreative smykkeunivers og se de håndlavede smykker

Skattegade 34D
www.gjersen-sav.dk
+45 20 28 38 09
Åben onsdag - torsdag 11:00 - 16:00, samt efter aftale

Ulla Sonne keramik

I Ullas værksted og galleri i Sankt Peder Stræde bliver man præsenteret for keramik som er i særklasse, både hvad angår farve, form og håndværksmæssig finish. Samtidig er galleriet en lille skattekiste, hvor man kan følge arbejdet fra idé til færdigt værk.

Sankt Peder Stræde 7
www.ullasonne.dk
+45 51 26 79 16
Åben onsdag – fredag 13:00 – 17:30, lørdag 10:00 – 14:00, udvidet åbningstid i sæsonen.
 

Ulla Sonne Søpindsvineovaler

Foto:SvendborgEvent

Galleri Q

På havnepladsen 7 ligger det kunstnerdrevne Galleri Q i den smukke gamle havnefogedbygning fra 1837. I galleriet kan der opleves malerier i akryl og akvarel, grafik samt smykker og skulpturer m.m. i keramik af galleriets faste kunstnere. Der er et stort udvalg af spændende gaveidéer i forskellige prisklasser.

Havnepladsen 7
www.galleri-q.dk
åben torsdag – fredag 13:00 – 17:00, lørdag 10:00 – 14:00, udvidet åbningstid i sommersæsonen.
 

Turistbureauet

I det fine, gamle pakhus på havnepladsen 2 præsentere vi et stort udvalg af lotale specialiteter sammen med bykort, brochurer, cykelruter og færgeplaner. tanken er, at både turister og lokale kan lade sig inspiere til ture rundt i området. De hjælper gerne med planlægningen og alt det informationsmateriale, Du har brug for. De arrangerer også gerne ture med de fine gamle træskibe.

Havnepladsen 2
+45 62 23 69 51
Klik her for at se åbningstiderne

fynske specialiteter

Foto:SvendborgEvent

Del dine øjeblikke fra Svendborg med os: