VisitSvendborg

Danmarks Forsorgsmuseum

Træd ind bag murene på Nordens bedst bevarede fattiggård og mærk sporene af et liv, der engang var skjult for omverdenen. Midt i Svendborg åbner Fattiggården døren til en ofte glemt del af Danmarks historie.

Åbningstider

19 MajTirsdag
10:00 AM–04:00 PM
20 MajOnsdag
10:00 AM–04:00 PM
21 MajTorsdag
10:00 AM–04:00 PM
22 MajFredag
10:00 AM–04:00 PM
23 MajLørdag
10:00 AM–04:00 PM
24 MajSøndag
10:00 AM–04:00 PM
26 MajTirsdag
10:00 AM–04:00 PM
27 MajOnsdag
10:00 AM–04:00 PM
28 MajTorsdag
10:00 AM–04:00 PM
29 MajFredag
10:00 AM–04:00 PM
30 MajLørdag
10:00 AM–04:00 PM
31 MajSøndag
10:00 AM–04:00 PM
2 JuniTirsdag
10:00 AM–04:00 PM
3 JuniOnsdag
10:00 AM–04:00 PM
4 JuniTorsdag
10:00 AM–04:00 PM

Priser

Børn under 18 år/ Medlemmer af museumsforeningenGratis
Voksen125-125 DKK
Studerende110-110 DKK
Grupper Voksne - min. 10 personer (pr. person)110-110 DKK
Venner, Min partner, Mig selv
Danmarks Forsorgsmuseum (foto Ard Jongsma)
Museer
Foto: Ard Jongsma

Danmarks Forsorgsmuseum har til huse i den tidligere Fattiggård i Svendborg, opført i 1872 som “Svendborg Købstads Fattig- og Arbejdsanstalt”. Anlægget er i dag kendt som Nordens bedst bevarede fattiggård og giver et sjældent indblik i de fysiske rammer for den historiske forsorg. Institutionen var tiltænkt mennesker, der ikke kunne forsørge sig selv, eller som blev anset for at have behov for opdragelse og kontrol.

Liv og vilkår bag murene

Fattiggården var opdelt i en forsørgelsesanstalt og en arbejdsanstalt, hvor opholdsvilkår og leveforhold afhang af, om man blev vurderet som “værdigt” eller “uværdigt trængende”. Arbejdstvang gjaldt for alle indlagte, og ved ankomsten mistede man sine borgerlige rettigheder. Frem til 1961 fungerede stedet som en lukket anstalt, hvorefter det blev omdannet til et forsorgshjem med formelt frivilligt ophold. Institutionen var i drift frem til 1974.

Udstillinger og museumshaven

Museet rummer både faste og skiftende udstillinger, som formidler forsorgens historie gennem bygninger, genstande og fortællinger. Der findes også udstillinger og formidling målrettet børn. Oplysninger om aktuelle udstillinger og aktiviteter kan læses på Fattiggårdens hjemmeside. Området omfatter desuden den historiske have, som tidligere blev dyrket af de indlagte og i dag passes af frivillige.

Book en rundvisning på Fattiggården

Få en helt særlig oplevelse sammen med din forening, på familieudflugten, med firmaet eller som en del af busrejsen. Alle kan booke en rundvisning på Danmarks Forsorgsmuseum, uanset hvor mange eller få I er. En rundvisning varer 1 time med en af museets dygtige formidlere.

På rundvisningen hører I om livet på fattiggården i Svendborg Fattiggårds aktive periode fra 1872 til 1974. I kommer rundt og ser de rum og gårdmiljøer, hvor de indlagte boede og arbejdede. I hører også om de indlagtes tab af rettigheder, og hvordan de blev opdelt som værdige og uværdige. Med arbejde og faste rutiner mente man, at man kunne få de fattige til selvforsørgelse og på rette spor. I får også et indblik i velfærdsstatens udvikling, og I kommer tæt på nogle af de mennesker, der var indlagt bag pigtråd og høje mure på Fattiggården i Svendborg.

Book i god tid

I kan booke en rundvisning, når museet har åbent fra februar til december. Booking skal ske min. 14 dage før jeres besøg. Kontakt os gerne i god tid, da vi har mange rundvisninger og skoleforløb, især i maj, juni, august, september og oktober. Se her, hvordan I booker og hvad det koster.

Rundvisninger i ferier

I ferier kan du tilkøbe plads på en rundvisning, hvor du ser og hører om de rum og gårdmiljøer, hvor de indlagte boede og arbejdede. Billetter sælges i billetsalget efter først-til-mølle-princippet, da der er begrænset antal plads pr. rundvisning. Der kan kun købes billet til dagens rundvisninger i billetsalget. Se her, hvornår museet tilbyder ferierundvisninger.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Medbragt mad er tilladt
  • Museumsbutik/Kiosk
Mærkeordning
  • godadgang.dk
Grøn oplevelse (Certificeringer)
  • Green Attraction

Find vej

Grubbemøllevej 13

5700 Svendborg

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitSvendborgturist@svendborg.dk