
© Foto:
Fonden Skovhaven - Brødværket & Designværket
I Møllergade 29, på et af Svendborgs hyggelige strøg, ligger dagtilbuddet Brødværket, hvor der bages rugbrød, boller og knækbrød til Skovhavens selvforsyning.
EN DUFT AF GODT HÅNDVÆRK
Brødværket har altid noget lækkert i ovnen, som dufter i hele huset, og i dagtimerne står pædagogen sammen med værkstedsdeltagerne og rører surdej til saftige boller. De bager smukke, mørke rugbrød, der skal spises af alle i Skovhaven; på tværs af dagtilbud og botilbud.
Brødværket producerer også fænomenale knækbrød, som skal rulles ud mellem to stykker bagepapir og den grove dej stanses i knækmønstre, før den skal bages til de sprøde brød. At rulle knækbrødsdej med rolige, seje bevægelser eller fodre en surdej er en fordybelses- og omsorgsproces.