Byens Gårdbutik

Byens Gårdbutik

Foto: SvendborgEvent

Hos Byens Gårdbutik finder du lokale fødevarer og specialiteter. Kom og oplev et stort udvalg af, hvad det sydfynske område byder på af lækre kvalitetsprodukter. Vi har friske råvarer som frugt, grøntsager, æg og kød samt ost, syltevarer, saft, chokolade, bolcher, øl og endda lokal vin.

Fra jord til byens bord

Byens Gårdbutik gør vejen kortere til lokale fødevarer. Vi samler et bredt udvalg af sæsonens gode råvarer og lækre produkter fra gårdene rundt omkring på Sydfyn og bringer dem ind til forbrugerne i byen. Alle vores varer handles og hentes direkte hos producenterne i vores nærområde og sælges fra butikken i Vestergade 25.

Lokale fødevarer

Vores mission er at støtte og synliggøre mindre producenter fra Sydfyn & Øerne og inspirere vores kunder til at handle lokale varer – hele året. Vi sælger lokalt producerede fødevarer – der så langt af vejen det er muligt, anvender lokale råvarer. Det er godt for vores sundhed, miljøet og væksten i lokalsamfundet. Når du handler hos os, er du med til at støtte små producenter og du får friske råvarer, som er i sæson og ikke er transporteret langt. Samtidig får du håndlavede kvalitetsprodukter, som er unikke og ikke findes i ethvert supermarked. Og da vi kender alle vores producenter, kan vi give dig historien bag og den gode fortælling om produktet.

Cafe

Byens Gårdbutik har også en cafe, hvor du kan spise et let og lokalt måltid mad eller blot nyde en kaffe og kage eller et stykke fynsk produceret chokolade. Cafeen vil være åben til frokost, og du kan både sidde indendørs eller ude i vores gårdhave.

Bag Byens Gårdbutik står AOF med en ambition om at skabe en social-økonomisk virksomhed, der kan være en rummelig arbejdsplads for mennesker på kanten af det regulære arbejdsmarked og bidrage med afklaring og opkvalificering.