Gå til indhold
©  Foto:

Solnedgangstur med Skonnerten Meta i Det Sydfynske Øhav

Skonnerten Meta sejler hele sommerferien ture ud i Det Sydfynske Øhav. I perioden fra 20. juni til 19. august 2022 er der afgange søndage, mandage og tirsdage ud fra Svendborg Havn.

Solnedgangsturen varer 2 timer, I sejler ud kl. 19.00 og er hjemme igen i Svendborg ved 21-tiden.

På turen må man gerne tage madkurven med. Drikkevarer købes om bord på Meta.
Skipper Peter Lenskjold, som er en erfaren skipper, stikker naturligvis kursen ud efter vind- og vejrforhold, og på hver tur gælder det, at han gerne vil have hjælpe af både voksne og børn, når der skal sættes sejl.

Er man heldige, så er der på alle ture mulighed for at se Svendborgs nye populære ven – delfinen Delle, som gerne viser høje spring og andre løjer, naturligvis kun, når den har lyst til det.

Billetter kan købes på turistkontoret eller på billet.dk

 

 

Del dine øjeblikke fra Svendborg med os: