
© Foto:
Sejlture med skonnerten META
Oplev en sejltur som i gamle dage. Vær med til at sætte sejlene, tag madkurven med og se de smukke sydfynske kyster fra søsiden.
I sommersæsonen sejler skonnerten Meta ture fra Svendborg og Rudkøbing i Det sydfynske Øhav.
Kl. 10-14 er kursen sat mod en af de små øer, hvor skibet lægger til i ca. en time - tid nok til at gå en tur på øen, købe en is eller tage en dukkert.
Kl. 19-21 sejler skonnerten en smuk solnedgangstur.
Medbring gerne madkurv på begge ture. Drikkevarer købes om bord.
Afgangshavne
Søndag, mandag og tirsdag: Svendborg
Onsdag, torsdag og fredag: Rudkøbing
Billetter købes online her eller på Turistbureauet/ SvendborgEvent, på Havnepladsen 2 i Svendborg.