©  Foto:

Posteløb i Caroline Amalielunden og Naturama

Tag på opdagelse under Geopark Dage – Natur og geologi i fokus.

Som en del af Geopark Dage inviterer Naturama dig til at opleve den sydfynske natur på en helt ny måde. Bevæg dig ud i landskabet og lær mere om områdets unikke geologi og natur, der er formet gennem tusindvis af år.

Start din opdagelsesrejse på Naturama, hvor du kan hente dit aktivitetsark. Herefter kan du begive dig ud på en spændende rute i Rottefælden (Caroline Amalielunden), hvor ophængte poster guider dig gennem områdets natur- og geologiske særpræg. Undervejs skal du finde og samle bogstaver, der tilsammen danner et kodeord.

Når du har knækket koden, afleverer du din besvarelse på Naturama – og som en ekstra bonus deltager du samtidig i lodtrækningen om et gratis årskort.

Tag familien eller vennerne med på en sjov og lærerig oplevelse i naturen, hvor I både får frisk luft, ny viden og chancen for at vinde en spændende præmie.

Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav

Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

Se hele programmet for Geopark Dage 2025

Se hele programmet for Geopark Dage 2025 i Svendborg