
Øhavs Ekspedition #2 – Forandringernes tid , både over og under havet
Tag med skonnerten Fylla og Nils Valdersdorf Jensen og duk ned i Øhavets maritime historie og udvikling under Geopark Dage
Hvordan fandt søfolk vej gennem Øhavet i fortiden? Hvad gør Øhavets kulturarv særlig? Og hvordan har Øhavet det i dag?
Kom med på årets første Øhavs Ekspedition, hvor levende kulturhistorie flettes sammen med naturoplevelser og en fælles bevidsthed om forholdet mellem mennesker og natur. Under Geopark Dage består besætningen på den historiske tremastede skonnert Fylla af geoparkens egne borgere.
På denne tur dykker Nils Valdersdorf Jensen ned i Øhavets maritime historie og udvikling. Særligt med afsæt i hans nye bog Omvæltningernes tid, som er en kultur- og erhvervshistorisk fortælling om at navigere i en tid med voldsomme teknologiske forandringer – en tid, der minder om vores egen. Hvad kan vi lære af de gamle svendborgensere, nu hvor vi igen står over for store teknologiske omvæltninger?
I dykker ned i havets forunderlige verden sammen med den erfarne naturvejleder Lars Hillerup Jørgensen. Ved hjælp af bundprøver og planktontræk samt ilt- og temperaturmålinger får I indblik i variationen af liv og livsbetingelser fra Svendborg Sund til de dybere områder uden for Sundet. Disse undersøgelser bidrager til vores forståelse af havets miljøtilstand og dennes afgørende betydning for både mennesker og havets biodiversitet
Praktisk Information
Påmønstring: Kl. 13.00 (12.45) Svendborg Havn
Afmønstring: Kl. 16.00 Svendborg Havn
OBS:
- HUsk at møde op senest 15 minutter før påmønstring kl. 12.45 på Svendborg Havn. Er du ikke på havnen ved afgang, så sejler skibet uden dig. Kom i god tid så du har mulighed for at finde skibet. Kig op og led efter de tre master, som regel ligger skibet ved Havnepladsen bag Det maritime Pakhus bygningerne - men ændringer kan forekomme.
- Medbring egen billet (gerne digitalt)
- Medbring eget drikkevand
- Meld ind på info@skonnertenfylla.dk hvis der er børn under 8 år med
Billetpris dækker kage og kaffe ombord, og overskuddet går til Fylla’s Bevaringsfond/Fylla Fonden.
Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav
Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.
Se hele programmet for Geopark Dage 2025