
Lyden af Svendborg - for hele familien
Gå på en historisk audiotur rundt i Svendborg.
Alle historierne tager sit afsæt i virkelige begivenheder tilsat et stænk af kunstnerisk frihed. På turen får du et indblik i nogle begivenheder fra Svendborgs historie, som er blevet dramatiseret for at levendegøre dem. Dramatiseringen er lavet af børn og voksne, og så vil du blive taget i hånden af Fortælleren, der vil føre dig fra sted til sted.
I slutningen af hver scene har du mulighed for at løse nogle opgaver og tage et par billeder, som du kan lægge ind på "Lyden af Svendborg"'s Facebook profil - Det er ganske frivilligt, men dejligt hvis du har lyst til at dele din oplevelse.
Scenerne foregår både i Svendborg by og på højderyggen, som omkranser byen. Det betyder, at man som familie og skoleklasse både får de gode historier, løser opgaver sammen og samtidig får en god gåtur i - og omkring Svendborg by.
Har du lyst til at høre lidt mere om de begivenheder som er valgt, kan du følge, kan du læse mere på "Lyden af Svendborg"'s Facebook profil.
Sådan gør du
Hen appen Useeum og søg på "Lyden af Svendborg" og så er du klar til at dykke ned i historien.