©  Foto:

Fortællinger på Øhavsstien - Åbningsarrangement

I forbindelse med Geopark Dage inviterer museerne bag projektet Vandrefortællinger fra Øhavet dig til en helt ny måde at opleve Øhavsstien på.

Med 80 nye skilte og lydfortællinger kommer Øhavets rige historie endnu tættere på, når du fremover bevæger dig gennem landskabet. Undervejs kan du både læse om stedernes betydning og få historikere, arkæologer og lokale fortællere direkte i ørerne, mens du går på stien – lige dér, hvor historien fandt sted.

Vandrefortællingerne lanceres i Maritimt Centers Pakhus den 31. maj kl. 11.00 - 12.00 og det er åbent for alle, du skal blot møde op. Her kan du opleve historikere og arkæologer fra museerne dele deres personlige favorithistorier. Du kan også smage på specialiteter fra alle Øhavets kommuner i samarbejde med Kulinarisk Sydfyn.

Om Vandrefortællinger fra Øhavet:

  • Vandrefortællinger fra Øhavet er støttet af Nordea-fonden med 2,2 millioner kroner.

  • Projektet er udviklet af Svendborg Museum, Ærø Museum, Marstal Søfartsmuseum, Øhavsmuseet Faaborg, Langelands Museum og Geopark Det Sydfynske Øhav, med Svendborg Museum som projektleder.

  • De nye fortællinger kan opleves på Øhavsstien fra den 31. maj 2025.

Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav

Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

Se hele programmet for Geopark Dage 2025

Se hele programmet for Geopark Dage 2025 i Svendborg