
Byvandring: Byens bagside
Få kig ind i byens mørke bagside.
Torsdag den 27. april kl. 16.30-18.00 inviterer journalist og kulturformidler Anita Lillevang på byvandring med temaet "Byens bagside". Anita tager jer på en tur rundt i Svendborg, hvor I hører om Svendborgs bagside – et miljø hun kender, som ingen andre. Hun har brugt timer på gamle politisager, da hun i foråret 2022 udgav bogen ”Arnesteder for Uro og Usædelighed” om Svendborgs værtshusmiljø 1900-1910. Byvandringen bliver både munter og tankevækkende, når Anita kommer omkring prostituerede, værtshuse, skudepisoder, sømænd med landlov og fulderikker.
Tilmelding ikke nødvendig
Er du medlem af Museumsforeningen, er byvandringen gratis. For øvrige interesserede koster det 50 kr. pr. person. Betaling sker på dagen. Tilmelding er ikke nødvendig. Du møder blot op ved Wessels Trappe på Torvet i Svendborg.