VisitSvendborg
cykelevent

Fyn Cykler Sammen

...og Svendborg cykler med!

Torsdag d. 27. maj går startskudet til ”Fyn Cykler Sammen” og løber helt ind til d. 06. juni 2021. I Svendborg cykler vi med, og på denne side kan du læse mere om eventen, finde ruteforslag til sydfynske cykelruter og se hvor du finder pitstops.

Et cykelløb for alle - hvor du selv bestemmer ruten
Fyn Cykler Sammen handler ikke om at komme først, og du cykler ikke mod andre, som ved traditionelle cykelløb. Der er tilmed ikke nogle bestemte ruter, så du bestemmer helt selv hvor og hvor langt du vil cykle. Her handler det kort og godt om at få gode og hyggelige oplevelser på cyklen sammen - hver for sig. Det er ganske gratis at deltage, og alle kan være med.


Tilmeld dig og din familie her.

Du kan også deltage hjemme fra din egen stue. Her kan du på din hometrainer deltage i 3 forskellige løb. FYN CYKLER SAMMEN har nemlig teamet op med barecykling.dk, der i løbet af de 11 dage har 3 virtuelle cykelevents på e-cyklingsplatformen Rouvy og BKool. Løbene tager udgangspunkt i 3 af de flotteste cykelruter på Fyn, som er blevet filmet, så det nærmest føles, som om du er der i virkeligheden. Du kan vælge mellem at cykle Fynshoved, Tåsinge Rundt eller De Sydfynske Alper - eller alle 3, hvis benene er til det.

I Svendborg kan I komme med til Cykelfestival torsdag d. 3 juni eller hvad med en guidet cykeltur ud til Skårupøre Vingård d. 4. juni, hvor I får rundvisning og en lækker frokost med fynske lækkerier. Skårupøre Vingård afholder også fødevaremarked d. 30. maj, fra kl. 12:00 - 16:00.

Forslag til cykelruter

Selvom du selv bestemmer din rute, så kan det være meget rart med noget inspiration til, hvor turen kan gå hen. Vi har samlet 11 forskellige sydfynske cykelruter, som du kan overveje at give dig i kast med.

Pitstops på din cykeltur

har du brug for energi til at kunne klare en lidt længere tur, så kan du overveje om din cykeltur skal gå forbi en af Fyn Cykler Sammen pitstops. Nogle af steder er kun åbne 1 ud af de 11 dage så tag et kig så du kan planlægge den perfekte dag til din cykeltur.

Events

Skal du med på en cykelfestival eller hvad med en guidet cykeltur? En ting er sikkert du finder helt sikkert et arrangement som passer til dig i løbet af de 11 dage.