Juleeventyr

Juleeventyr i Svendborgs gader

Vi kan denne jul invitere på et spændende juleeventyr om "Nissen Olaf og julens hemmelighed". Handlingen udspiller sig i Svendborgs gågader via appen Natureventyr, hvor der undervejs er indlagt sjove udfordringer.

Drag med nissen Olaf på en hæsblæsende jagt langs en børnevenlig rute i Svendborg Centrum efter julens hemmelighed. Det er gratis at deltage, det kræver blot appen Natureventyr, som kan hentes til både IOS og Android.

I vil langs ruten blive introduceret til forskellige kapitler i fortællingen. Ved hvert af disse stop på ruten med kapitler læser I op for børnene, mens handlingen tager udgangspunkt i de ting, I selv kan se og opleve på stedet. Resultatet er en sjov og anderledes gåtur, der aktiverer både krop og fantasi hos børn og voksne.

Sådan gør du:

  1. Download appen "Natureventyr" og find eventyret "Nissen Olaf og julens hemmelighed"
  2. Bevæg dig hen til start ved Svendborg Station og start eventyret. 
  3. Gå på opdagelse med Nissen Olaf igennem byen, mens I læser et kapitel i fortælling ad gangen
  4. Ved sidste stop ved Springvandet ved Scala Svendborg kan I læse afslutningen på fortællingen
  5. Derefter kan i hente diplomer på Havnepladsen 2 (mandag-fredag 10-16) eller i Bog&Ide (mandag-torsdag 9.30-17.30, fredag 9.30-18 og lørdag 9.30-14)