Højestene

Færgeruter til øerne

Der er mange muligheder for at opleve det sydfynske øhav. Tag fra den ene ø til den anden med de forskellige færger fra Svendborg, Rudkøbing og Faaborg.
Tirsdag, maj 17, 2016
Svendborg
Fra Svendborg kan du komme ud på flere mindre øer i Det Sydfynske Øhav. den lille Højestene-færge sejler af sted mod Skarø og Drejø flere gange dagligt, og der er god mulighed for at opleve begge øer på samme dag.
Færgen Hjortøboen er endnu mindre, og den sejler to gange dagligt fra Svendborg til Hjortø. En smuk sejltur gennem øhavet. Med kun 5 fastboende byder Hjortø på en flot naturoplevelse, børnevenlige strande og et rigt dyreliv.
 
Ærø
Hvis turen skal gå til en af de større øer i øhavet, kan I taget færgen til Ærø fra Svendborg. Turen tager en time og et kvarter. I betaler om bord på færgen og returbilletten kan bruges på alle færgerne fra Ærø.
 
Rudkøbing
Sejl med Strynøboen til Strynø og få en oplevelse af livet på en ø. På Strynø er der muligheder for overnatning og I kan spise på en af øens spisesteder eller Øhavets Smakke- og Naturcenter.
Hvis I skal videre ud i Danmark, sejler Langelandsfærgen fra Spodsbjerg en gang i timen til Tårs på Lolland-Falster.
 
Faaborg
Fra Faaborg sejler der færge til Bjørnø, Avernakø og Lyø.
På Lyø er der god mulighed for at overnatte i enten nybygget shelter eller i en af ferielejlighederne. På Avernakø er Avernakø Geder værd at besøge, her tilbydes guidet ø-ture, overnatning og mad.

Del denne side