Rød bil

Kom rundt i Svendborg

Foto: Knud Mortensen

I Svendborg er mulighederne mange for at komme rundt både på lands og til vands.

Bil

Kommer du i bil, har du mulighed for at parkere på de forskellige parkeringspladser rundt i byen. Vær dog opmærksom på, at mange af dem har tidsbegrænsning og/eller er i en betalingszone.

Tog og bus

Fra togstationen er der tog fra Svendborg til Odense med flere stop undervej to gange i timen. Stationen ligger mellem gågaden og havnen (Klosterplads 10, 5700 Svendborg).

Der kører også busser rundt i Svendborg by og nærområde. På Fynbus kan du se de forskellige ruter. Busstationen ligger lige ved siden af togstationen.

rejseplanen kan du se de forskellige afgange for tog og busser og planlægge din tur.

Gå rundt

Det er også muligt at komme frem til fods. Gå en tur gennem Svendborgs smukke gader og stræder. Vil du ud på en længere tur, er der mange vandreruter rundt omkring Øhavet. På turistkontoret i Svendborg har du mulighed for at få Øhavskortet med vandreruter ved Øhavet.

Taxa

Bliver du træt i benene er det altid muligt at ringe efter en taxa. Svendborg Taxa kører både i Svendborg og på Thurø og Tåsinge. 

Tlf. 70 10 21 22

Færger

Fra Svendborg kan du komme med færge til Valdemar Slot, Skarø, Drejø, Hjortø og Ærø. På denne side kan du læse mere om de forskellige færgeruter.