Kulinariske oplevelser

På Sydfyn kan du tage på kulinarisk roadtrip rundt til gårdbutikkerne og de lokale producenter. Du kan spise på restauranter, der frådser i alle de fristende, fynske råvarer, og lægger du vejen forbi i den sidste weekend i juni, er hele midtbyen forvandlet til et stort fødevaremarked.

Vi guider dig gerne til de bedste kulinariske oplevelser, for i Svendborg fungerer turistbureauet på Havnepladsen 2 også som et kulinarisk velkomstcenter. Vi har et stort udvalg af lokale specialiteter, der kan inspirere dig til flere ture i området.

  

Kulinarisk Sydfyn Fødevaremarked 24.-25. juni 2017

Hvert år i juni er Svendborg vært for Kulinarisk Sydfyn, et fødevaremarked der fylder hele midtbyen. Der er masser af smagsprøver og engagerede udstillere, der gerne fortæller historien bag netop deres produkter.

Kulinarisk Velkomstcenter

Masser af information og inspiration

Mosgaard Whisky & Gin Destilleri, café og butik

Besøg destilleriet, der ligger i smukke omgivelser kun 15 minutters kørsel fra Svendborg. Få en rundvisning, smag økologisk gin af høj kvalitet og vær med, når de første fade med Young Malt bliver åbnet i 2017.

Smagen af Fyn

Fødevareproducenter, brygmestre, gårdbutikker, kokke og andre ildsjæle har forenet kræfterne for at bringe de bedste fødevarer fra den fynske jord til dit bord. Få overblik over alle de fristende, fynske fødevarer, spisesteder, gårdbutikker og markeder her.

Øland - Økologisk café og købmandsbutik

Økologisk café og købmandsbutik